Anmeldelser en mas!

Friday, October 17, 2008

Anden vender tilbage

Yes - det gjorde han!

I helt suveræn stil... Anden vender tilbage til rødderne i en omgang klassisk stand-up med sin helt egen stil. Og han gør det prima! Super punchlines - indhold med mening - og ordekvilibristiske sætninger liret af i en så fed stil, at man kun kan være imponeret!

Selv rygning bliver sjovt for en ikke-ryger, fordi det sker med stil.

Hr. Matthesen bliv venligst i genren, for du gør den bedre!

Se også hans tidligere shows - man går ikke galt i byen med hans humor...

Herfra får "Anden vender tilbage" 6 ællinger ud af 6 mulige for et show, der bestemt er pengene værd!

Friday, September 21, 2007

Et par film, du ikke behøver at se...

Der findes mange kategorier af film og en af disse er "film, du ikke behøver at se". Det er den slags film, som man egentlig godt kan se, men man skal ikke forvente sig for meget af dem - og når man så får dem set, så kunne man godt have været foruden...

Et eksempel på dette er "The Wicker Man", en film af nyere dato med Nicolas Cage. Han plejer jo ellers at være med i gode film, men denne film er ganske enkelt underlig. En af de film man føler sig ok underholdt i løbet af filmen - uden at den for alvor kommer op at ringe - men når man kommer til slutningen tænker man "hvad skete der lige der???". I "The Wicker Man" undres man så meget over slutningen, at man helt mister lysten til at se den alternative slutning, der også er på DVD'en...

Mit råd er ganske enkelt "hvis du har noget andet at bruge 35 kr. på, så undlad at leje denne"...

Og hvis du falder over "Harsh Times" med Christian Bale (seneste Batman) og Eva Longoria (bolsche!!!), så behøver du heller ikke at bruge penge der.
Hun er ikke nok med i filmen til at gøre den god - og den er ret underlig. Jeg kunne måske have kunnet forlige mig med den, hvis jeg havde set den alene. Men i fællesskab med konen så er det altså tidsspilde og "plain weird"!!!!

Jeg giver 5 "lad være med at se dem" ud af 6 mulige...

Sunday, July 29, 2007

Tour de France

Med alle de hyklere der er en del af touren i år (og foregående år, red.) er eventet ganske enkelt dumpet i år.

Jeg giver touren 6 punkteringer ud af 6 mulige! (punkteringer er ikke en god ting, red.)

Sunday, February 18, 2007

Vinterferie

Kort status over vinterferien:

* meget lidt sne og vinter
* meget afslapning
* godt selskab
* mere afslapning
* et par spil WOW
* og mest afslapning

Skulle den have været anderledes, skulle der have været andre (og varmere) længde- og breddegrader på menuen. Well, det må blive til 5 sommerhuse ud af 6 mulige!

3 film...

The Sentinel

Et styk film med Michael Douglas, Kiefer Sutherland og den ufatteligt skønne Eva Longoria.

Douglas er livvagt for fruen til el presidente og er tilsyneladende ikke helt ren i kanten. Eva Longoria har haft ham som underviser på hendes Secret Service uddannelse og er nu blevet "aspirant" hos Kiefer Sutherland, der efterforsker sager for Secret Service.

Douglas får skylden for at planlægge et attentat mod præsidenten - og så går det meste af filmen med at finde ud af, om det er ham eller ej...

Indtil plottet afsløres er der egentlig rimelig spænding i filmen, men derfra går det så ned ad bakke. Der er ikke mange overraskende twists i filmen, der egentlig bare ender ud med at fremstå som en jævn omgang action, der aldrig helt kommer op at ringe...

Skuespillet er på et fornuftigt plan og frk. Longoria er absolut et plus på den visuelle side - hun har dog aaaaaaaaaalt for meget tøj på hendes spændstige krop!

Overall må filmen siges at skuffe og kan derfor kun få 3 Hvide Huse ud af 6 mulige.


Haven

Hovedrollerne er besat af Orlando Bloom og Bill Paxton - og de gør det egentlig godt nok på selve skuespillet. Men det er så også derefter, at det knækker for resten af filmen.
På kassetten er der lovet lig i lange baner, og der ender ud med at have været et enkelt af slagsen... faktisk kan filmen på ingen måde leve op til forventningerne, der opstår ved at læse på kassetten!

Det er tydeligt, at Orla Blomst er købt til filmen for at få et navn på plakaten...

Filmen er usammenhængende og kommer aldrig i nærheden af noget, der kunne ligne spænding - og handling, for den sags skyld...

I stedet for at bruge 35 kr. på at leje denne film, skulle man hellere købe en Lotto kupon - der er større chance for gevinst!!!

Føj for en Q-film......... det giver 0 hvad som helst ud af 6 mulige.


Hard luck

Her vil jeg hurtigt røbe, at der er heller ikke grund til at bruge penge på at leje denne film med Wesley Snipes...
WS plejer at være garant for en go' omgang "slå på næven action", men det lykkes ikke rigtigt for ham i denne film. Jeg formoder, at han har taget rollen for at få råd til at købe en ny cykel eller lignende, for mere er filmen altså ikke værd...

Og dog... der kan være andre årsager til det.
De har simpelthen præsenteret ham for manuskriptet. Han har kigget på det og sagt "no way", hvorefter de har lagt trumfkortet på bordet... "Hvad nu hvis vi giver dig en latino stripper at spille over for? Og du får lov til at bede hende smide tøjet? Og så skal hun give dig en lapdance, hvor hun smider klunset samtidigt?". Så har WS vel udbrudt "Lapdance - tjeck!!!", og så var den aftale i hus...

I en birolle ses Cybill Shepard som en masochistisk seriemorder, som dog er noget af det sygeste og mest bizarre, jeg længe har set i en film... Som eksempel kan jeg da lige nævne, da hende og hendes kæreste har kidnappet en kvinde, som de har spændt fast i en gynækologstol og sætter en tragt med slange i munden af hende. Og så kommer de en levende rotte derned...

Jeg kunne blive ved med at opremse sære ting fra filmen, men den film hører kun til et sted - og det er i GLEMMEBOGEN!!!

Trods Q-status og totalt dårlig film, må der lige gives 1 enkelt varmt skød ud af 6 mulige, når de nu havde gjort sig så umage med at få hende latino stripperen med...

Sunday, December 10, 2006

Basic Instinct 2

Sharon Stone er fyldt 48 - og lad mig blot nævne, at hun ældes med maner.
Ok, der skal ikke herske tvivl om, at der formentlig har været en læge med forstand på plastiske operationer i nærheden af hende... det ses tydeligt på den stand, som hendes fortrin er i.
Men et meget nydeligt stykke arbejde!!!

Filmen er meget i stil med 1'eren og kører i samme boldgade.
Stone er atter "fræk som bare fanden", og det er da også en af tingene, der holder filmen oppe.
Samtidig har de formået at smide en stor portion "spekulationsmateriale" i filmen. Den er skruet sammen på en måde, så man hele tiden tænker "er det hende eller er det ikke hende?" - "er hun ond eller er hun god?".

Mere vil jeg ikke afsløre her - se filmen i stedet for.
Kunne du lide 1'eren, så kan du sikkert også lide 2'eren (hvis du ser bort fra det faktum, at den sikkert blot er lavet for at malke en succes...).

Jeg giver den 4 gode bryster ud af 6 mulige.

Lucky number Slevin

Et stk. ganske udmærket film med nogle store navne på rollelisten.
Fx. Josh Hartnett, Bruce Willis, Morgan Freeman, Lucy Liu og Sir Ben Kingsley.

Lavet med lidt twist, men uden at være voldsomt overraskende. Plot, man kan regne ud lidt på forhånd, men ganske godt tænkt. Og der er plads til de små overraskelser, som filmen giver.

Filmen trækkes ikke i langdrag og de ca. 1½ time går hurtigt nok.

Er forventningerne ikke for store finder man go' underholdning i filmen.

Filmen får 3 DVD'er ud af 6 mulige.

Thursday, November 30, 2006

Casino Royale

Ja, hvad var mere nærliggende i disse pokertider end at filmatisere end Ian Flemming roman, der omhandler pokerspil...
Filmen tager os tilbage til begyndelsen af Bond's karriere som 00-agent - og det må siges at ske ganske vellykket!

Filmen er renset for en stor del af de vanlige "Bond redder verden" scener, hvor det lige er på et hængende hår, at han ikke bliver slået ihjel - men i stedet vender situationen om og redder verden fra den sikre undergang.
Der er naturligvis stadig en stor portion action - og hæsblæsende scener, hvor han fx. jagter en mørklødet herre til fods. Og denne herre er MEGET adræt...

Men Daniel Craig er et supervalg til rollen som Bond. Han spiller den på en mere kold og dyster måde, end man tidligere har set. Og det gør han til UG.
Her vil jeg ikke drage sammenligninger med tidligere Bond-skuespillere, da de har skullet spille Bond på en hel anden (og mere lad) måde.

Han er rå - han er hård - han er cool!



Samtidig skal der også lyde ros til Mads Mikkelsen for sin rolle som skurken Le Chiffre.
Uden at røbe for meget vil jeg dog sige, at jeg lidt savner det ultimative opgør mellem skurken og Bond. Den voldsomme kamp på liv og død. Men ok - det her er bare lidt mere raffineret end vi har været vant til...



Stort er det også, at vi ser to danskere på rollelisten - og de er med allerede inden der er gået 5 minutter - og holder hele filmen igennem. Godt gået, skuespiller-Danmark!

Denne film kører også lidt mere på Bonds psykiske op- og nedture. Vi ser hans følelser vendt på vrangen, og finder vel egentlig ud af hvorfor han blev, som han blev...
Og på et tidspunkt i filmen fandt jeg trangen frem til at trille en tåre.............................

Hvor ondt er det lige, at lade os se den smukkeste....................... Aston Martin blive smadret til ukendelighed....??? Det er en ond, ond verden, vi lever i!



Well... kort sagt...
Bond søgte tilbage til rødderne - tilbage til begyndelsen. Og det lykkes i meget stor stil!
Ser vi bort fra de ting, der af nogen ville menes ikke at holde 100 i retten, så skal filmen så absolut have topkarakter.

Jeg giver den 6 Walther PPK's ud af 6 mulige - ALL IN!!!

ps. men lige en reprimande til producerne - nu er filmen nået til hvor den skal... næste gang skal I lige stramme jer lidt mere an på babe-fronten....!!!

Saturday, November 25, 2006

Faxe Kondi Light

Anmeldelse af Faxe Kondi Light:

Vanden smager som det lyder - af vand!
Man tager en sodavand, der smager af druesukker og fjerner sukkeret. Det giver ikke en sodavand med smagen af drue, men derimod en smagsforladt "forfriskning".

Umiddelbart vil man få mere glæde af at drikke postevand, men byt endelig ikke denne sodavand ud med Aqua Minerale, der fortsat bringer det værste frem i folk.

Faxe Kondi Light får 2 citronmåner ud af 6 mulige.

(anmeldelsen blev først set på http://farmorklubben.blogspot.com)

Formålet med siden...

Her starter en ny "epoke" i Psykobankmandens univers - nemlig udbredelse af de anmeldelser, der måtte komme fra hans hånd...

Der vil fra tid til anden blive anmeldt "alt mellem himmel og jord". Ting, jeg har prøvet. Film, jeg har set. Mad/drikke, jeg har smagt. Personer, jeg er rendt på eller på anden måde har oplevet. Vejr, jeg har været ude i. Snak, jeg har hørt. Osv... osv... osv...

Og DU kan måske også få din anmeldelse her på siden (i censureret/redigeret format) - så blot smid mig en mail med din anmeldelse. Så kan det være...

Mojn, du!

Psykobankmanden